Opfordring fra bestyrelsen angående COVID-19
Fra Danske Bandagister opfordrer vi alle medlemmer til at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer af 16. marts 2020 angående COVID-19. Dette på baggrund af samtale mellem Sundhedsstyrelsen og bestyrelsen for Danske Bandagister
Vi lægger os op ad Danske Fysioterapeuters udmelding af den 12. marts 2020 https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder-2020/al-unodvendig-behandling-udskydes om at al ikke kritisk behandling skal udskydes. Dette har sundhedsstyrelsen bedt os om
Det er Danske Bandagisters vurdering, at behandlingen af langt de fleste patienter i bandagist klinikkerne anskues som ikke kritisk og vil kunne udskydes, indtil det nationale beredskab er sænket. Vi opfordrer derfor til kun at have nødberedskab tilgændeligt i klinikkerne i denne periode. Det er altid op til den enkelte bandagist, på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering, om man vurderes at et hjælpemiddel/behandling er af kritisk karakter.
Vi håber, at alle medlemmer og arbejdsgivere vil hjælpe hinanden, så vi kan beskytte både ansatte og patienter/borgere og mindske smitterisikoen i denne begrænsede periode.
Læs Sundhedsstyrelsens regningslinier
Med venlig hilsen
Danske Bandagisters Bestyrelse