Autorisation uden papir

Fra 1. januar 2010 får nye og andre autoriserede sundhedspersoner ikke længere papir på deres autorisation. I stedet bliver bekræftelsen på autorisationen sendt på e-mail.
Overgangen til elektronisk bekræftelse vil gælde autorisation, tilladelse til selvstændigt virke og speciallæge- eller specialtandlægeanerkendelse.
Baggrunden for den nye praksis er først og fremmest, at der ikke længere er brug for papirbeviset, da alle kan finde oplysninger om, hvem der er autoriseret i autorisationsregisteret på nettet. 

Se alle autorisationer på nettet i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister 

Alle autoriserede sundhedspersoner bliver optaget i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister, som er offentligt tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her kan arbejdsgivere, patienter, medier og andre finde oplysninger om sundhedspersoners navn, autorisationsdato, fødselsår, faggruppe samt eventuelle datoer for opnåelsen af selvstændigt virke og speciallæge- samt specialtandlægeanerkendelser. 

Registeret opdateres løbende. Det betyder, at sundhedspersonen senest to dage efter autorisation kan findes i registeret.
Autorisationsprocessen foregår fremover udelukkende elektronisk, og der kan kun søges om autorisation på Sundhedsstyrelsens hjemmeside med angivelse af e-mailadresse.
Ansøgningsskema, vejledning og øvrig information vedrørende den papirløse autorisationsordning findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, http://www.sst.dk/.

Ansøgning om autorisation - dansk uddannet

Autorisation 
Sundhedsstyrelsen udsteder autorisation som bandagist på baggrund af udstedt uddannelsesbevis og udfyldt ansøgningsskema. Skema finder du her 
Der er gebyr på 313,- DDK for udstedelse af autorisation.

Behandling af personoplysninger 
Sundhedsstyrelsen indsamler og behandler i forbindelse med sagsbehandlingen personoplysninger elektronisk. Efter persondataloven har sagsparterne og andre registrerede personer – med visse undtagelser – bl.a. ret til indsigt i disse oplysninger. For yderligere information se datatilsynet

Ansøgning om autorisation - udenlandsk bandagistuddannelse

Personer med en udenlandsk bandagistuddannelse skal søge Sundhedsstyrelsen om dansk autorisation som bandagist for at kunne arbejde i Danmark og på Færøerne.
Sundhedsstyrelsen vurderer, om ansøger opfylder lovens krav til at få dansk autorisation, jf. Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Ansøgerne vurderes efter forskellige regelsæt afhængig af, hvilket land ansøger er statsborger i, og hvor uddannelsen er gennemført.

Der er gebyr på 313,- DDKfor autorisation. Gebyret vil blive opkrævet, når Sundhedsstyrelsen har vurderet din ansøgning.