Bandagistfaget

Bandagistens arbejdsområde
· Fungerer på hospitaler som en del af et behandlerteam sammen med læge, fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske
· Arbejder på private bandagistklinikker som selvstændigt behandler for henviste patienter. Oftest med langvarig tæt patientkontakt
· Samarbejder med institutioner og plejehjem
· Rådgiver i vidt omfang læger og fysioterapeuter, ergoterapeuter omkring valg af kropsbårne hjælpemidler.

Bandagistens behandlingsområder
Bandagister behandler mennesker med medfødte/erhvervede handicaps og/eller behandler blivende sygdomme med primært individuelt fremstillede, kropsbårne hjælpemidler.
Bandagistens arbejde omfatter således en behandling - en habilitering/rehabilitering og dette foregår ofte i samarbejde med læger og andre paramedicinske faggrupper.

Bandagisten undersøger patienten, om muligt både passivt og aktivt, og med viden om diagnosen og sygdomsbilledet og evt. røntgenoptagelser bestemmes typen og udformningen af hjælpemidlet.

Herefter tages der mål (evt. afstøbning) til hjælpemidlet og bandagistenangiver, hvordanproduktet skal fremstilles samt hvilke materialer og komponenter, der skal anvendes i de enkelte tilfælde.

Hjælpemidlet fremstilles derefter på de ortopædiske værksteder under bandagistens ansvar og ledelse. Det værkstedstekniske personale består hovedsageligt af ortopædister, som har en 4-årig erhvervsfaglig, teknisk uddannelse. Al fremstilling af hjælpemidler er omfattet af det medicinske direktiv.
Hjælpemidlet prøves, tilrettes og udleveres og patienten vejledes i brugen om af det.

Patientkontakten er oftelangvarig, da behovet for hjælpemidlet kan være nødvendigt hele livet og dettte skal udskiftes ved slidtage eller kropsforandringer.
Bandagisten udfører endvidere forsknings -og udviklingsarbejde. Den enkelte patient kan have nogle komplekse problemstillinger, som gør det nødvendigt at udvikle og afprøve nye konstruktionerog komponenter.

Bandagister i Danmark

Antallet af erhvervsaktive bandagister i Danmark er lille sammenlignet med andre paramedicinske faggrupper. Der er ca 90 aktive bandagister.
Der optages højst 10 bandagiststuderende pr. år. Se mere information under uddannelsen.